Foto: Odense Bys Museer.
Parret Gunnar og Gerda Jensen boede i Sorthusene i hele 21 år – fra de byggede deres eget hus som nygifte i 1945 og til de blev tvunget til at flytte til Odense i 1966. Oprindeligt ville de gerne have haft en lejlighed i Odense. Men ifølge den tidligere beboer Kaj Munkebo (kendt som "Den Gamle") opfordrede kommunen selv folk til at flytte ud til Sorthusene i de første efterkrigsår, da der var bolignød i byen. Så da Gunnar og Gerda forsøgte at få en lejlighed, var kommunens svar: "Men I bor jo aldeles udemærket. Masser af frisk luft" – selvom der hverken var indlagt vand, toiletter eller elektrisk lys.
"Den Gamle" beskrev senere de primitive forhold således: "Vi sejlede efter rindende vand ved den vingeløse mølle tre kilometer væk og transporterede det i gamle mælkejunger. Tøjet vaskede vi i tønder med opsamlet regnvand. Køleskabet var et hul i jorden, som vi fyldte med isblokke. Og en papkasse fungerede som vugge for de nyfødte.
Da Gunnar byggede sit første hus, havde han glemt at lave hul til skorstenen. Det klarer vi nemt, sagde han og tog sit jagtgevær og fyrede op mod loftet. Så savede han hullet pænt rundt med en stiksav."
Gunnar og Gerdas første hus var på 12-13 kvadratmeter og det blev senere udvidet med køjerum, køkken og vaskerum til 20-25 kvadratmeter, alt sammen hjemmebygget. De nåede at få tre børn, mens de boede i Sorthusene.