Bomber på Stige Ø

Sagen er siden blevet kendt som "Terrorsagen fra Vollsmose". Bombeplanerne var ægte nok, men det umuligt at sige, om gruppen nåede at lave sprængninger på Stige Ø. Da Odense Renovation hørte om nyheden, forsøgte medarbejderne at lede efter sprængningsstedet. Men de fandt ingen kratere, afbrændt affald eller andre tegn på eksplosioner. Det kan skyldes, at historien var opspind, men også at bomben var for lille til at efterlade sig spor.
Hvis du vil læse mere om sagen, kan vi anbefale Kaare Gotfredsens Terrorsagen fra Vollsmose – den kan findes på Odense Centralbibliotek eller bibliotek.dk.