Hvis man kun læste de landsdækkende aviser og ikke lokalaviserne, fremstod sigøjnerhistorien i 1970 som en klar skandale. Reelt byggede den dog på en medieand. Den tidligere politibetjent Anders Enevig lavede kort efter en række interviews med alle de involverede parter i sagen – også sigøjnerne selv – og nåede frem til, at der faktisk ikke var nogen sag.
Det hele begyndte med, at syv vogne med franske sigøjnere havde slået sig ned på Odense Havn. Stadsgartneren Axel Hansen foreslog så at henvise dem til området på Stige Ø syd for lossepladsen, da han vidste, at der ikke var lugtgener på den årstid. Desuden var der vand og toiletter. Ganske vist var de lukkede for vinteren, men de blev midlertidigt åbnet som følge af omstændighederne. Der var ikke noget problem med at få de syv franske vogne derud, men da de var taget af sted, ankom der i stedet fem hollandske sigøjnervogne til havnen, som ikke ville ud på Stige Ø. Problemet løste dog sig selv ved at de tog videre den 19. marts.
Forholdene på Stige Ø
Formanden for lossepladsen, Helge Madsen, udtalte, at ordningen med Stige Ø fungerede fint. Lossepladsen leverede affaldssække til de franske sigøjnere, som de så skulle aflevere på lossepladsen. Det eneste problem var faktisk, at der palmesøndag begyndte at komme en strøm af turister og sigøjnerne protesterede over at blive fotograferet af dem. I Fyens Stiftstidende var der heller ikke nogen større debat om sigøjnerne og i det hele taget var det let at overse deres besøg, som kun blev omtalt i en enkelt notits i avisen. Den nævnte bl.a., at "Nogle har villet fortælle, at man har henvist sigøjnerselskabet til lossepladsen på Stige Ø, men dette er ikke rigtigt. Ganske vist befinder lossepladsen sig i nabolaget, men den er ikke til større gene i øjeblikket." Påstanden om at sigøjnerne var blevet anbragt på lossepladsen, var en avisand. Den lastbil man så på Politikens fotografi, viste sig at være stadsgartnerens, og den læssede ikke affald af, men derimod muldjord, som skulle bruges til at så græs.
Aktionsgruppen
Enevig fandt også frem til den anonyme aktionsgruppe, som bestod af fem personer. Deres talsmand betegnede fotografiet som "grov manipulation", men fortrød dog intet, da gruppen først og fremmest protesterede mod politikommissærens udtalelse om, at politiet helst var fri for sigøjnerne. Bech ønskede på sin side ikke at anlægge sag imod gruppen. Han mente, at den nok var blevet vildledt af artiklen og at den i øvrigt ikke fortjente mere omtale. Anders Enevigs analyse blev bragt i Fyens Stiftstidende 12. april samme år. I efteråret førte denne og andre sager i øvrigt til, at det radikale folketingsmedlem Meta Ditzel spurgte indenrigsminister H. C. Toft om, hvorvidt det var muligt at oprette 8-10 ekstra pladser i landet til sigøjnere. Det kunne ske ved at udvide bestemte campingpladser, så sigøjnerne ikke ville blive jaget væk og tvunget til konstant at rejse fra det ene sted til det andet. H. C. Toft afviste dog denne mulighed, da det måtte være op til hver enkelt kommunalbestyrelse at beslutte noget sådant.
Polemikken i 1970 afholdt ikke sigøjnerne i at vende tilbage til området i de efterfølgende år. Helt frem til en gang i 1980'erne kom de typisk på besøg på Stige Ø 1-2 gange om året og blev der som regel i 14 dage ad gangen. Men de klunsede aldrig.
Polemikken i 1970 afholdt ikke sigøjnerne i at vende tilbage til området i de efterfølgende år. Helt frem til en gang i 1980'erne kom de typisk på besøg på Stige Ø 1-2 gange om året og blev der som regel i 14 dage ad gangen. Men de klunsede aldrig.