Foto: Grundkort Fyn A/S
Ser du på gamle kort over Stige Ø, springer det i øjnene, hvor tynd og smal øen oprindeligt var. Først fra 1967 voksede øen gradvist til sin nuværende størrelse, som en direkte følge af, at der blev dumpet store mængder affald i det lavvandede område øst for den langtange, som førhen udgjorde midten af øen. Rundt omkring det nye område blev der placeret en flydespærre, for at affaldet ikke skulle drive rundt i fjorden. I begyndelsen blev affaldet på Stige Ø stort set ikke behandlet men simpelthen bare ophobet og derpå dækket med jord. Denne fremgangsmåde var dog meget pladskrævende, og det blev ikke bedre af, at forbruget – og dermed affaldsmængderne – voksede kraftigere i 1960'erne og -70'erne, end de fleste havde forudset.
I 1965 fik Odense Kommune en tilladelse til at bruge 24 hektar af området til losseplads. Selv anslog kommunen, at de ville være fyldt op inden 1974. Det kom dog til at ske allerede i 1972. Kommunen søgte derfor om at få lov til at udvide pladsen til 62 hektar, hvilket nok kunne dække det nye og større behov i yderligere 10 år. I første omgang fik den afslag fra Fredningsnævnet, som kun ville acceptere 30 hektar. Byrådet appellerede til Overfredningsnævnet og endte med at få en særlig dispensation til de 62 hektar fra Ministeriet for offentlige arbejder. Socialdemokraten Thorvald Christensen mente, at Fredningsnævnet "manglede fantasi", når det forsøgte at begrænse kommunens aktiviteter på Stige Ø, og at det ville have "gjort gevaldigt i nælderne", hvis det havde haft held med forsøget.
Kort tid efter fik lossepladsen et formalingsanlæg, som gjorde det muligt at "blende" det nye affald og blande det med slam, hvorved det kom til at fylde mindre. Lossepladsen nåede dog stadig at vokse til ca. 54 hektar inden dens lukning i 1994.
Hvor meget affald ligger der?
Mens der var losseplads på Stige Ø, blev der i gennemsnit afleveret 300.000 tons affald om året. I begyndelsen af 1990'erne blev der hvert år tilført hele 400.000 tons. Heraf kom det meste fra Odense, selvom også nabokommunerne – Munkebo, Otterup, Søndersø, Årslev og Kerteminde – bidrog med 50.000 tons. De "skjulte" affaldsdynger fylder i dag 10 millioner kubikmeter og vejer omkring 8 millioner tons. De højeste dynger når op i 30 meters højde. Hvis affaldet var samlet i én terning, ville den være 216 meter på hver led.