Venstres rådmand Lennart Larson var en varm tilhænger af at bruge Stige Ø Nord til formålet. Hans begrundelse var, at Rambøll & Hannemann havde lavet en rapport, der konkluderede, at området både miljøteknisk og anlægsmæssigt ville være det bedste af de fire mulige steder. Der var ingen risiko for nedsivning til grundvandet. Der var ingen boliger i nærheden, kun Sorthusene. Den nye losseplads ville komme til at ligge ved siden af den gamle, hvilket lettede arbejdet. Endelig blev jorden ikke dyrket.
"Man er nødt til at træffe et valg. Og jeg prioriterer altså grundvands- og erhvervsinteresser højere end fredningen", udtalte Larson til Fyens Stiftstidende.
Den socialdemokratiske rådmand Edvind Witved gik først ind for strandløsningen, men efter den første byrådsdebat om emnet sluttede han sig til byrådets flertal. De nævnte fordele ved Stige Ø trak kraftigt op – og det samme gjorde det forhold, at et uheld og udslip på lossepladsen ville kunne begrænses til Odense Fjord frem for at påvirke grundvandet.
"Jeg føler ikke, fredningsinteresserne er væsentlige. Der er ganske vist nogle fugleinteresser. Men det er jo ikke sådan, at fuglene uddør, hvis vi laver losseplads på Stige Ø. De finder bare andre steder, og om 15 år, når lossepladsen er fyldt op, og området skal retableres, kommer der et nyt dyreliv."
