Fjeldvåge

Fjeldvåge (også kendt som vintermusvåge eller låddenbenet musvåge) er lidt større end musvågen. Fjeldvågen kendes fra musvågen på sit mørke brystskjold og hvide hale med sorte bånd. Arten "muser" oftere end musvågen.

Fjeldvågen er en trækfugl, der yngler i Skandinavien og Rusland. Antallet af fjeldvåger kan variere noget, da arten kun får få unger og sommetider slet ingen, i de år hvor der kun er få gnavere i fjeldet.

Hvornår ses den? Stige Ø er et af de bedste steder for arten ved Odense Fjord. Alligevel kan du som regel kun se en enkelt fugl, ved særlige lejligheder dog hele to. Arten ses fra oktober til marts.

Se mere om fjeldvågen - og hør dens stemme.