Slam eller guld?

I midten af 1970'erne var der store forhåbninger om, at slam og kompostjord fra formalingsanlægget på Stige Ø kunne sælges som gødning. På den måde kunne lossepladsen blive "en virkelig guldgrube", ifølge G. O. Andrup, som havde konstrueret et komposteringsanlæg til formålet.

I 1975-76 undersøgte Forsøgsstationen ved Askov mulighederne. Den nåede dog frem til, at der var for mange tungmetaller i slammet til, at det kunne anvendes – undtagen hvis det drejede sig om meget små mængder.

Vi prøver igen!
Renovationsafdelingen i Odense Kommune bad i 1990 Parkteknisk Institut på Frederiksberg om at undersøge, om det var muligt at bruge den dagrenovation, der havde ligget på Stige Ø i mere end 5 år til at sprede på marker. Det ville dels skaffe mere plads, dels give mulighed for at afsætte det organiske affald som gødning. Instituttet konkluderede dog, at det var en dårlig ide. Affaldet ville stadig rumme alt for mange tungmetaller og tidligere forsøg i 1980'erne havde desuden vist, at det ikke hjalp at eftersortere affaldet på lossepladsen.

- og igen…
Renovationsafdelingen gav dog ikke op så let. I stedet lod den ingeniørfirmaet Birger Lund undersøge, om man ikke kunne komme ud over tungmetalproblemet ved at sigte den organiske del af affaldet – og således danne det ønskede gødningsprodukt.

Men også her var konklusionen negativ. Ganske vist kunne en sigtning godt fjerne tungmetallerne, men der ville stadig være så store mængder glas og plastic tilbage i affaldet, at det ikke kunne bruges i parker, idrætsanlæg, kirkegårde osv. Og samtidig ville sigtningen koste så meget, at det økonomisk set bedre kunne betale sig at anlægge en helt ny losseplads.