Kloge måger

De store mængder affald tiltrak tusindvis af måger. I perioder kunne antallet være så stort, at det virkede som et helt snevejr af hvide fugle.

En af de erfarne medarbejdere på lossepladsen, Gerner Hansen, vurderede i 1990, at der var "cirka lige nøjagtig en 10.000 af kræene" på selve lossepladsen og de var ikke ligefrem til nogen hjælp.

I 1980'erne blev der udtænkt forskellige planer, der skulle hjælpe lossepladsen af med dem. Odense Renovation forsøgte at hente inspiration hos lufthavne og andre fugleplagede steder og eksperimenterede således med at anbringe et kraftigt horn på kompaktorerne.

Det skræmte mågerne væk i omtrent en uges tid – så havde de vænnet sig til støjen og vendte talstærkt tilbage.

Mågemanden
Det hjalp mere, da lossepladsen ansatte en "mågemand" med særlig tilladelse til at skyde mågerne med gevær. Til gengæld lærte mågerne hurtigt at genkende hans bil. Så snart de så den komme kørende op mod indgangen, lettede de og forlod området, indtil de var sikre på, at han var kørt igen.

Mågemanden forsøgte at komme uden om dette problem på forskellige måder, bl.a. ved at parkere et godt stykke fra indgangen og så snige sig ind på pladsen. Ved enkelte lejligheder forsøgte han også at gemme sig i affaldet, så mågerne ikke fattede mistanke, før det var for sent. En dag fik han en ny bil og det hjalp gevaldigt på mågejagten en uges tid. Derefter havde mågerne fundet ud af, hvem bilen tilhørte, og flygtede på ny, hver gang den viste sig.

Nogle af de ansatte på pladsen havde udstoppede måger på stager, som de brugte til at udsmykke skurene. På et tidspunkt fik en af dem lov til at låne mågemandens gevær for at demonstrere sit talent som mågejæger. I sin iver skød han på en tilfældig måge, som var et let mål – den viste sig at være udstoppet.

Systematisk mågejagt
Mågemanden gik på pension i 1990. For at sætte mågejagten i system lavede Odense Kommune samtidig en aftale med de odenseanske jagtforeningers fællesudvalg. Efter en prøveperiode på to år fik de lov til at sende op til fire jægere ud til Stige Ø ad gangen. Som regel var der dog kun 1-2. Denne systematiske mågejagt fortsatte til udgangen af 1994.

Talsmanden for fællesudvalget, Arne Halkensten, anslog, at der blev skudt ca. 600 sølvmåger om året på Stige Ø. Det lyder ikke af meget, da der efter hans vurdering til daglig var 3-4.000 sølvmåger på Odense Fjord. Men formålet var ikke at udrydde mågerne, kun at skræmme dem, så medarbejderne på lossepladsen kunne få lidt midlertidig arbejdsro. En sidegevinst var, at de øvrige fugle og deres unger blev beskyttet mod de altædende sølvmåger.