Historien om Stige Ø

Foto: Odense Bys Museer.

Stige Ø er et udpræget kulturlandskab. Øen er kunstigt skabt – den første smalle landtange blev dannet af den jord, der blev til overs fra udgravningen af Odense Kanal i 1796-1803.

I begyndelsen var øen en smal landtange, men da lossepladsen blev anlagt i 1967, voksede øen kraftigt. Det lavvandede område øst for landtangen blev inddæmmet ved at hælde affald direkte i fjorden. Efterhånden voksede affaldsbjergene og gav øen dens karakteristiske bakkede landskab. I 1994 blev lossepladsen nedlagt og bakkerne blev dækket med et tykt jordlag. Og siden har området udviklet sig til nutidens naturskønne område.

Øen har en rig historie, som både rummer øens første storhedstid som udflugtmål, tivolier i 1930'erne, uheldige aber, modstandskamp under besættelsen, opførelsen af Sorthusene, Mortensens Skalleværk og Stige Ø Bådebyggeri, besøg af sigøjnere, dramatiske beretninger om klunsere, gaseksplosioner og sammenstød mellem politikerne – og meget andet.

stigeoe2010-255En række af oplysningerne her på siden findes også i hæftet "Historien om Stige Ø", som kan downloades her som pdf.