En længere udvikling

Tanken om at lave lossepladsen om til et rekreativt område er på ingen måde ny.

Faktisk forestillede kommunen sig fra begyndelsen, at lossepladsen skulle sløjfes engang i fremtiden, når arealet var brugt op og at øen på en eller anden måde skulle vende tilbage til en form for "naturtilstand" og bruges aktivt af de lokale sports- og fritidsklubber.

Det ville passe godt sammen med, at den sydligste del af øen allerede rummede en campingplads og lystbådehavn – og at Odense Kajakklub i 1968 opførte sit nye klubhus på Stige Ø.

I august 1977 vedtog Odense Byråd et forslag fra DKP om at fremskynde planerne om at etablere et fritidsområde på Stige Ø. I de følgende år blev der truffet forberedelser til at opbygge det rekreative landskab på øen, som bl.a. Odense Renovation i 1982 forventede, ville komme om ca. 10 års tid.

Friluftsrådets vision
I 1989-1992 lod Friluftsrådet en arbejdsgruppe skrive et detaljeret forslag til, hvordan området omkring Odense Fjord kunne udvikles. Gruppens færdige helhedsplan kom bl.a. til at rumme en række forslag til, hvordan man kunne ændre Stige Ø fra en losseplads til et rekreativt bakketerræn. Her skulle der udlejes robåde og kanoer og laves primitive overnatningspladser – ligesom ved Susåen og Gudenåen. Samtidig skulle der etableres et sammenhængende stinet, cykel- og gangstier, informationstavler, borde og bænke. På mange måder kom den senere udformning af øen til at svare til disse anbefalinger.

I perioden frem til 1997 blev Stige Ø dækket med mindst 1 meter ler og muld. Magistratens 5. afdeling i Odense forventede, at der ville gå 10-15 år, før området blev rart at færdes i, da stedet var forholdsvist dårligt for træer og planter. Tidsmæssigt kom disse forventninger til at holde stik, men ambitionsniveauet for øen steg væsentligt i slutningen af 1990'erne.

Søsportscenter Stige Ø?
En anden arbejdsgruppe med deltagere fra en række idrætsorganisationer foreslog at lave et særligt Søsportscenter ved Stige Ø. Her skulle der både være et badeland og et rostadion, som kunne udnytte kølevandet fra Fynsværket til at være isfrit året rundt. Lignende ideer har med jævne mellemrum været fremme i den offentlige debat siden 1960'erne.

Men trods ihærdigt arbejde fra Den selvejende institution Søsportscenter Stige Ø, som blev stiftet i 1993, er planerne aldrig kommet videre. Miljøministeriet vurderede i 1994, at et rostadion ville give problemer i forhold til inderfjordens status som fuglebeskyttelsesområde. Siden har det ikke indgået i den kommunale planlægning.

De seneste planer for Stige Ø kan ses i Lokalplanen for Stige Ø.