Hvorfor Stige Ø Nord?

I begyndelsen var fire forskellige områder i spil: 1) Stige Ø Nord, 2) Seden inddæmmede Strand på den anden side af kanalen, 3) et areal mellem Nyborgvej og Rågelundvej samt 4) et areal ved Kærby Fed nord for Kertemindevej.

De to sidstnævnte områder var dog nærmest udelukket på forhånd. Dels fordi der var tæt beboelse i dem begge, dels fordi risikoen for udsivning til grundvandet var for stor.

Argumenter for Stige Ø Nord
Tilhængere af en ny losseplads på Stige Ø Nord fremhævede, at den hverken ville genere beboere eller landbrug. Transportforholdene var gode. Det var let at anlægge pladsen i forlængelse af den eksisterende losseplads – og billigt, fordi Odense i forvejen ejede området. Og så var der ingen risiko for, at en udsivning af skadelige stoffer ville påvirke grundvandet. (De ville i stedet ende i Odense Fjord.)

Hvis lossepladsen i stedet blev placeret på den anden side af kanalen, var der derimod en vis risiko for, at udsivningen kunne påvirke grundvandet. Desuden var denne løsning dyrere, da Odense Kommune først skulle købe jorden.

- og argumenter imod...
Modstandere af Stige Ø Nord-løsningen påpegede, at området både var udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde og omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Begge dele betød, at Fredningsnævnet skulle sige god for at bruge området til losseplads – og som Fyens Stiftstidende formulerede det, hang dispensationer ikke på træerne.

Omvendt bestod Seden inddæmmede Strand (som navnet siger) af inddæmmet havbund og havde tilsyneladende ingen særlige naturværdier. Stige Ø Nord var derimod en integreret del af Odense Fjord, og jo længere tid der var losseplads på øen, jo mere ville det skæmme området som helhed. Samtidig havde Seden inddæmmede Strand også mere plads og var derfor en mere langtidsholdbar løsning end Stige Ø.