Valgkampen 1985

Miljøproblemer stod højt på dagsordenen ved kommunevalget i 1985, hvor både SF og det nye parti De Grønne fik en betydelig fremgang ved at slå på dette emne. Også i Odense var miljøpolitikken stærkt omdiskuteret, ikke mindst som følge af byrådets beslutning om at udvide lossepladsen på Stige Ø til Stige Ø Nord. En række modstandere af denne placering brugte sagen aktivt, mens tilhængerne førte en ret defensiv valgkamp på dette område.

Rådmandens kritik
Det Radikale Venstre slog på beskyttelsen af fjorden i en valgvideo, hvor partiet fik sit fynsk valgte folketingsmedlem Niels Helveg Petersen til at fremhæve sammenhængen mellem miljøbeskyttelse på det nationale og lokale plan.

Den radikale rådmand Uffe Larsen betegnede Venstres miljøpolitik i Odense som "direkte uansvarlig" og fremhævede, at det samlede byråd netop havde udeladt de sydligste 15 % af området ved Seden inddæmmede Strand fra lossepladsplanerne – det eneste sted, hvor der var en lille risiko for udsivning til grundvandet. I øvrigt anså Larsen beslutningen om Stige Ø Nord for at være et led i en generel og "katastrofal" tendens, hvor der ikke blev tænkt i helhedsløsninger for fjorden:

"Overgrebene på Odense Fjord resulterer efterhånden i, at alle muligheder for en rig natur og et rigt fugleliv sættes over styr. De kloge siger ganske vist, at fuglene flyver andre steder hen. Ja, hvis der er nogen steder at flyve hen. Realiteten er jo, at vore sjældne fugle og planter er ved at forsvinde."

Allerede året før havde Uffe Larsen foreslået at afsætte et beløb i kommunens budget til at finde en sådan helhedsløsning, men var blevet nedstemt.

Flere argumenter for Seden Inddæmmede Strand
Også Leif Søndergaard fra VS slog til lyd for at bevare naturværdierne på Stige Ø ved at anbringe den nye losseplads på Seden Inddæmmede Strand. Risikoen for udsivning fra en losseplads på dette sted var langt mindre, end folk i almindelighed troede. SF's Villy Larsen var af samme mening.

En anden af SF's byrådskandidater hævdede, at både Venstre og Socialdemokraterne blæste på miljøet i det hele taget, og at den kommende losseplads på Stige Ø Nord i virkeligheden kun var ét eksempel i en lang række, der også omfattede modvilje mod at politianmelde forurenende virksomheder, anlægget af "en totalt unødvendig havn" ved Vigelsø, placeringen af Nordøstrenseanlægget ved fjorden frem for Storebælt, placeringen af et forbrændingsanlæg i Bellinge og meget andet.

Blandt socialdemokraterne var en enkelt byrådskandidat, Niels Gertsen, uenig med resten af partiet om lossepladsens placering. Ganske vist var Stige Ø Nord den billigste løsning, men den stred imod Socialdemokraternes årsmøde, som forinden havde vedtaget at sætte miljøhensyn højere end økonomiske interesser.

Modargumenter for Stige Ø Nord
Lennart Larson forsvarede sig med, at Stige Ø Nord "forureningsmæssigt" var det bedste areal til en ny losseplads, at det var et spørgsmål om, hvorvidt fugle- og fredningsinteresser skulle have højere prioritet end de mennesker, der boede og arbejdede i Stige, og at han i øvrigt havde bedt stadslægen om at undersøge, hvilke fugle der egentlig fandtes på Stige Ø, på den anden side af kanalen og på fjorden.

Selvom modstanden mod Stige Ø Nord-placeringen generelt havde størst appel til de vælgere, der interesserede sig for spørgsmålet i det hele taget, var der en markant undtagelse – nemlig beboerne i Seden inddæmmede Strand.

Ikke mindst de mange gartnere brød sig ikke om at få lossepladsen som nabo. Rent bortset fra risikoen for forurenet grundvand ville det også være dårlig reklame for dem, hvis deres gartnerier fik ry for at ligge ved siden af en losseplads. Gartnerne ville derfor helst have håndfaste garantier for, at beslutningen om at placere pladsen på Stige Ø ikke senere blev trukket tilbage. Odense Kommune havde jo på forhånd reserveret området på den anden side af kanalen for en sikkerheds skyld.