Ukrudt eller ej?

Skarntyde

Skarntyde
Skarntyde er en giftig skærmplante der bliver meterhøj. Den har hvide blomster og kendes især på sine røde tegninger på stænglen. Planten er kendt, fordi den græske filosof Sokrates blev tvunget til at begå selvmord ved at drikke skarntydesaft.

Odense Kommune har besluttet sig for at fjerne alle skarntyder fra Stige Ø, så sig til, hvis du støder på nogen.

stigeoe2010 089

Tidsel
Vi mennesker er ikke glade for tidsler. De stikker og når de er afblomstret, flyver frøene over lange afstande og kan nå vore haver. Men for vilde fugle er de vigtige. Stillitserne piller frø fra planterne, som derved bidrager til, at vi kan glæde os over fuglenes farvestrålende tilstedeværelse. Også dagsommerfugle elsker tidsler, da de søger nektar i blomsterne.

Brændenælde
Brændenælder er også vigtige. Uden dem kan mange sommerfugle ikke yngle, da de lægger deres æg på netop denne plante.