Saneringen i 1966

Midt i maj 1966 modtog beboerne i Sorthusene et brev, hvor de fik besked på at flytte ud inden den 1. oktober. I den anledning erklærede brandchef N. R. Willumsen til Aktuelt:

"Kolonien er simpelthen noget af det mest brandfarlige, jeg nogensinde har set. Hvis der opstår ild i et af husene, så brænder de alle i løbet af et kvarter, og med de mange voksne og børn, som bor derude, kan det blive den helt store katastrofe. Kolonien ligger langt fra Odense, og vejen derud er så dårlig, at alt vil være nedbrændt, inden brandvæsenet når frem".

Allerede et par år tidligere havde han givet kommunen en alvorlig henstilling om at få gjort noget ved Sorthusene, netop fordi de var yderst brandfarlige. Dertil kom meldinger fra amtslægen om, at alene de dårlige sanitære forhold var grund nok til at sløjfe kolonien. Og i øvrigt stred den mod samtlige bestemmelser om byggeri.

Både brandkommissionen og sundhedskommissionen havde i mange år forsøgt at få fjernet husene. Boligkommissionens formand, Thorvald Christensen, udtalte, at det først og fremmest handlede om at undgå den "rædselsbegivenhed" som en brand i Sorthusene ville være. Desuden var de sanitære forhold under al kritik. Alene manglen på vand og kloakering var grund nok til at kræve husene fjernet.