Kompost fra Stige Ø

På Stige Ø ligger der mange millioner tons husholdningsaffald, som gradvist bliver til muld. Kan man ikke bruge det til noget nyttigt?

Ikke direkte, desværre. Store mængder af affaldet er blandet med plastic og metal, så hvis det skulle anvendes til haveforbedring eller til at sprede på marker, skulle det først sorteres så grundigt, at det ikke længere kunne hænge sammen økonomisk.

Men Odense Nord Miljøcenter på den anden side af kanalen får masser af sorteret, organisk affald ind, som rent faktisk omdannes til brugbart muld. Det sælges videre til haveejere i hele Odense.